Metzelder under mistanke for besiddelse af børnepornografi
Ifølge tyske Bild blev Christoph Metzelders hus i går ransaget for børnepornografi.
Den 38-årige tidligere Real Madrid-forsvarer blev bedt om at åbne sit hjem for tysk politi, som reagerede på en henvendelse fra en tidligere veninde til Metzelder, som angiveligt havde fået tilsendt billeder og videoer via WhatsApp. Det vides ikke, hvordan forsvarsspilleren forholder sig til anklagen.
Christoph Metzelder spillede i Real Madrid fra 2007 til 2010 og opnåede 47 landskampe for Tyskland.
