Benzema: Min dribling mod Atlético Madrid er det smukkeste
Karim Benzema er blevet hyldet med en reportage i RMC Spors, hvor man blandt andet hædrer ham for de fire CL-trofæer, han har været med til at vinde med Real Madrid.
Her fortæller han om sine ti år i klubben og hvordan han måtte omlægge sin spillestil for holdets bedste og det forklarer han bedst i forhold til BBC-trioen:
- Vi havde en raket, som var Bale og en målscorer, som var Cristiano og så var der mig, som var rummet mellem de to og som bandt det hele sammen, så det fungerede.
Benzema lægger ikke skjul på, at han var nødt til at lægge sin spillestil om, så den passede til Cristiano Ronaldo:
- I Lyon var jeg afslutteren og her var afslutteren Cristiano Ronaldo og med ham kom jeg til at spille en anden rolle. Jeg scorede mål, men jeg var mere med i opbygningen, i bevægelserne med at forsøge at åbne pladsen. Det var en anden spillestil. Tidligere har 9eren været målscoreren i Real Madrid, men her kom en kantspiller og tog den centrale plads og jeg blev overladt til at skabe plads til at han kunne score. For mig var han målmageren, også selv om han spillede i venstre side.
Med Real Madrid har Karim Benzema været med til at vinde 4 CL-titler, men der er et særligt øjeblik, som han husker tydeligt, nemlig hans dribling i udekampen mod Atlético Madrid:
- Det er sådan, man definerer fodbold. Hvis jeg som fan tager på stadion, så er det for at se sådan noget, for målene kommer alt, men sådanne ting, de sker ikke hver dag. Det har det hele. Bolden, hurtigheden, afleveringen bagud…og så i sådan en kamp mod en stærk modstander som Atlético Madrid. For mig er det mere værd end et mål. Det er det smukkeste, jeg har lavet i Champions League.
Florentino Pérez er også med i interviewet og han er lige så begejstret for Benzemas dribling. Han siger følgende:
- Det er en dribling, som ikke bare er en del af Real Madrids historie, men i fodboldens verdenshistorie. Det er en aktion, som ville få plads på Prado eller Louvre.
I kan se/gense aktionen her:
