Spansk presse: Real Madrid har aftale om Kanté
Zinedine Zidane har gennem længere tid været stærkt interesseret i at få Chelseas franske midtbanemand, N´golo Kanté, til den spanske hovedstad, men hidtil har London-klubben holdt stand.
Men ifølge spansk presse har det gode forhold mellem de to klubber i forbindelse med Real Madrids køb af først Thibaut Courtois og siden Eden Hazard ført en sidegevinst med sig. Under Real Madrids møder med Chelsea, er det nemlig lykkedes José Ángel Sánchez at få lavet en aftale om, at man bliver holdt orienteret om bud på N´golo Kanté og dermed har mulighed for at gå med i en budrunde om franskmanden, hvis man skulle have lyst.
Det er ikke ensbetydende med, at han nogensinde havner i den spanske hovedstad, for han er fortsat mere end lykkelig i Chelsea, men Real Madrid har i hvert fald nu en mulighed for at holde sig orienteret på førstehånd om hans fremtid.
