Zidane: Vi spillede 90 minutter på et højt niveau

Efter søndagens flotte sejr over Sevilla, mødte Zidane pressen på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan. Det var en meget glad Zidane, der bl.a. kom ind på Bale, James og Hazards defensive arbejde i kampen, Modric' fravær, og kampen mod Osasuna på onsdag.

- Vi er glade fordi vi spillede alle 90 minutter på et højt niveau på et svært sted. Det er en hold-sejr, og jeg er glad for alle spillerne. Sevilla har gjort det godt siden starten af sæsonen, og vi skal lykønske spillerne.

- Vi spillede med personlighed i de 90 minutter. Alle hjalp hinanden på banen, specielt i defensiven. Vi har tilladt mange chancer, og vi ved hvor svært det er at spille her. Vi skal også lykønske de spillere der ikke spillede, for de har hjulpet de andre meget.

Om næste kamp mod Osasuna:

- Vi skal spille endnu en kamp på onsdag, og alle kampe er anderledes. Onsdag vil vi forsøge at spille med intensitet og gå ud for at vinde kampen fra start. Nu skal vi hvile, og lykønske spillerne, for de har givet alt på banen, og jeg er glad.

Om Benzema:

- Vi ved hvad Benzema kan, og han skaffede os sejren igen. Vi forsvarede godt, og læste kampen godt taktisk. Det er vigtigt når man møder så godt et hold. Vi vidste at vi kunne score, og takket være Benzema, gjorde vi det.

Om Hazard, James og Bales defensive arbejde:

Vi ved at vi kan gøre mere i angrebet, og det vil vi gøre. Samarbejdet vi så var fundamentalt i denne sejr. James, Gareth, Hazard og de andre var vigtige. Vi forsvarede godt, og det bliver man nødt til et sted som dette.

Om Modric' fravær:

- Vi kender til Lukas betydning for holdet, men holdet var fænomenalt i dag. Jeg er sikker på at han er glad for vores præstation i dag.

Seneste artikler...