Perfekt januar for Real Madrid

To gange Galatasaray, Leganes, Real Betis, Eibar, Real Sociedad, Paris Saint-Germain, Alaves, Espanyol, Club Brugge, to gange Valencia, Barcelona, Athletic Bilbao, Getafe, Atletico Madrid, Sevilla, Unionistas de Salamanca, Real Valladolid og Real Zaragoza.

Alle disse hold har Real Madrid stået overfor siden man sidst tabte en kamp. 100 dage, og 20 kampe er der spillet uden nederlag, hvor det er blevet til 15 sejre og 5 uafgjorte. I denne periode har man vundet den spanske Super Cup, taget førstepladsen i ligaen, nået 1/8-finalerne i Champions League og kvartfinalen i Copa del Rey.

Dette er ikke det eneste man har opnået under denne stime. Holdet har også vundet en del selvtillid, og genfundet vejen til sejr. Derudover har flere spillere fundet tilbage til deres topniveau, der syntes langt væk i sidste sæson.

Om få timer slutter januar, som har været en perfekt måned for Los Blancos. I januar har man vundet syv af syv kampe, og det sendte i weekenden holdet på første pladsen i LaLiga, efter Barcelona tabte til Valencia, og inden det gav det sejren i den spanske Super Cup, mens man har slået både Unionistas de Salamanca og Real Zaragoza ud af Copa del Rey.

I starten af sæsonen var der ikke mange der ville have forudset at Real Madrid ville have gode muligheder for at vinde den nationale treble, mens man stadig har gode muligheder i Champions League.

Men Zidane har fået sat skik på holdet, der, siden nederlaget til Mallorca, ikke har tabt i 12 ligakampe. Siden da har man samlet 28 af 36 point sammen, og nu ligger man alene i front af ligaen. Dette har man ikke gjort efter 21 spillerunder siden sæsonen 16/17, hvor man senest vandt mesterskabet. Så det har på alle måder været en perfekt januar måned for Real Madrid.

Seneste artikler...

Annonce