Paco Sanz udskrevet fra hospitalet
Efter Real Madrids tidligere præsident, Lorenzo Sanz, forleden døde af coronavirussen, blev også hans søn, Paco Sanz, indlagt med sygdommen. Nu er der dog gode nyheder, da Paco er kommet sig oven på sygdommen.
Pacos bror, Lorenzo, tweeter følgende:
- Ikke alt er dårlige nyheder for tiden. De har udskrevet min bror Paco efter en uge på hospitalet.
Paco Sanz blev indlagt på hospitalet efter at have haft feber og andre symptomer på coronavirus. Derefter blev han testet positiv for virussen, men nu er han igen sammen med sin familie i sit hjem efter udskrivelsen fra hospitalet.