France Football: Real Madrids transfervindue handler om Pogba

Den franske sportsavis L'Équipe berettede tidligere på ugen om, at Zinedine Zidane skulle foretrække Paul Pogba over Eduardo Camavinga, og der virker til at være stor enighed om netop dette rygte i den franske presse.

Således erfarer France Football, at Zidane skulle havde bedt Real Madrid om at fokusere på den franske midtbanespiller i sommerens transfervindue, der dermed ser ud til at blive den spanske hovedstadsklub helt store prioritet.

Real Madrid havde ikke held med at opfylde Zidanes ønske om netop Pogba sidste sommer, hvor den eneste store handel faktisk var Eden Hazards ankomst.

Pogbas nuværende kontrakt med Manchester United udløber i 2021, men rygterne går på, at englænderne har en klausul i den 27-årige midtbanespillers kontrakt, hvor man kan forlænge den nuværende aftale mellem parterne med et enkelt år.

Seneste artikler...

Annonce