Ancelotti om returen til Bernabéu: Speciel dag for alle madridistas

Ancelotti presse celta

Carlo Ancelotti har udtalt sig til pressen forud for kampen i morgen aften imod Celta Vigo, og her følger et udpluk af de emner, som Real Madrids italienske cheftræner udtalte sig om.

Om at vende retur til Santiago Bernabéu sagde Ancelotti:
- Det bliver en speciel dag for alle madridistas og for os, fordi vi kommer tilbage til vores stadion – noget der altid hjælper holdet. Vi skal markere denne særlige dag med en god præstation og alle tre point. Det er målet. Først og fremmest at spille godt og vise os flot frem, og det vigtigste er at tage tre point.

Han sagde desuden følgende om Eduardo Camavinga, der muligvis får sin debut for Los Blancos:
- Camavinga er kommet stærkt tilbage. Han spillede med sit landshold, og han er spændt og motiveret til at være her. Han er kommet godt ind på holdet, han har sand kvalitet. Selvfølgelig er han tilgængelig til kampen.

Om Marcelos retur fra skader:
- Han har det fint, han har trænet godt. Han er kommet sig over sine problemer ligesom Mendy. Miguel (Gutiérrez, red.) har det helt fint, og der er virkelig konkurrence på den position. Vi har også Modric og Nacho tilbage. Holdet ser godt ud, vi har stærke valgmuligheder og kan udrette store ting i år.

Om sit eget arbejde:
- Jeg har mere erfaring, end da jeg tog min afsked. Efter at have taget væk i 2015, var jeg i München, Napoli og Everton. Jeg har mere erfaring, og jeg er så begejstret over at være tilbage.

Ancelotti udtrykte desuden stor tilfredshed med sine valgmuligheder på midtbanepositionerne:
- Konkurrencen er hård, fordi jeg har så mange topspillere. De er blandt de bedste i verden, og det er ikke kun mig, der siger det. Casemiro, Kroos, Modric, Valverde, som er meget ung, men emmer af spektakulær kvalitet… Vi har Isco, Camavinga, Ceballos, som er på vej tilbage. Det er en meget komplet trup, og de er nødt til at være tålmodige, fordi ikke alle kan spille.

Om Kroos og tyskerens skadesproblemer:
- Det bliver bedre hele tiden, og det er afgørende, at vi ikke forhaster os med ham. Det bedste for ham ville være at komme sig så hurtigt som muligt, og jeg tror, at han ret snart er tilbage hos os, uden at vi har forhastet os.

Om Eden Hazard:
- Han har det fint. Han spillede for Belgien og havde det godt. Han er på vej tilbage til at blive den spiller, vi alle ved, han kan være. Jeg er glad og begejstret for ham.

Ancelotti bekræfter desuden, at Mariano rent faktisk var på vej væk fra klubben i slutningen af transfervinduet, men at en handel blot ikke lykkedes. Om det siger han nemlig:
- Han bad om at smutte i slutningen af transfervinduet, men der blev ikke fundet en løsning. Han kunne ikke finde et hold, og han er her med sit gåpåmod, motivation og kampgejst stadig intakt, fordi det er den eneste måde, hvorpå man kan arbejde sig ind på dette hold. Han har de samme chancer som alle de andre, og det afgørende bliver hans lyst, motivation og dedikation.

UEFA’s åbenmundede præsident, Alexander Ceferin, var for nylig ude at kalde Real Madrid, Barcelona og Juventus for ’inkompetente’, og Ancelotti undrede sig retteligt over den udtalelse:
- Jeg syntes, at det var temmelig underligt, at overhovedet for organisationen kaldte præsidenten for den klub, der har vundet 13 Champions Leagues, for inkompetent. Hvad betyder det så, at de andre er?

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.