Benzema og Vinicius tangerer 35 år gammel rekord

Benzema and Vinicius are now on the same page | Marca

Karim Benzema og Vinicius Júnior topper lige nu topscorerlisten for La Liga med henholdsvis seks og fem mål efter de fem første spillerunder.

For første gang i 35 år har Real Madrid således to spillere i toppen af topscorerlisten. Sidst det skete, var i sæsonen 1985/86, hvor Hugo Sánchez og Jorge Valdano toppede listen.

For 35 år siden lå Hugo Sánchez og Valdano ligeledes på første- og andenpladsen efter sæsonens fem første runder med henholdsvis tre og ét mål. Mexicaneren og argentineren formåede dog også at slutte sæsonen på disse placeringer, idet Hugo Sánchez scorede 22 mål og Valdano scorede 16.

Hvorvidt Benzema og Vinicius Júnior kan følge trop og holde placeringerne sæsonen ud er naturligvis uvist. På nuværende tidspunkt har angriberne på de øvrige tophold dog tilsyneladende ikke lige så let ved at score som de to Real Madrid-angribere, hvorfor det i skrivende stund ser lovende ud for franskmanden og brasilianeren.

Real Madrid møder i morgen, onsdag den 22. september, Mallorca på hjemmebane. En kamp der på papiret burde være overkommelig. Morgendagens kamp er derfor en god mulighed for de to topscorer til at bringe sig endnu længere i front.

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.