Walisisk optimisme: Bale tilbage i november
Gareth Bale nåede at spille i holdets tre første kampe i sæsonen, men har siden været ude af spil grundet en skade, men i den walisiske landsholdslejr satser man på at have Bale tilbage om lidt over en måneds tid.
Cheftræneren for det walisiske landshold, Rob Page, har ifølge Marca udtalt, at man har været i tæt kontakt med Bale, og at lægestaben vurderer, at han kan være tilbage i spil for landsholdet i november.
Her spiller Wales kvalifikation til VM imod Hviderusland og Belgien. Med den vurdering in mente betyder det så også, at man i Real Madrid kan håbe på at have Bale tilbage endnu tidligere end det og dermed give flere offensive muligheder for Carlo Ancelotti.