Fede Valverde slipper med skrækken

Fede Valverde slipper med skrækken efter at han i gårsdagens El Clásico måtte lade sig udskifte kort før tid med en skade.

Den uruguayanske midtbanemand har nemlig pådraget sig en mindre ledbåndsskade, som holder ham ude af spillet i de kommende 10 dage og han går dermed glip af hjemmekampen mod Osasuna og udekampen mod Elche i LaLiga, mens også CL-kampen hjemme mod Shakhtar Donetsk er uden for hans rækkevidde.

Fede Valverde blev indskiftet i det 72. minut, men stødte sammen med Gerard Piqué i en hovedstødsduel, hvor de begge kom til skade, men Fede Valverde faldt så uheldigt ned at han også beskadigede ledbåndet.

Også Thibaut Courtois blev behandlet på banen i gårsdagens kamp, da han faldt om efter at have sparket bolden væk og i situationen tog han sig til knæet, men kunne dog fuldende og han meldes heldigvis helt klar til de kommende opgaver.

Seneste artikler...

Annonce