AS: Crystal Palace klar til at overtage Mayoral

Logo Realmadrid 010101

I sidste sæson gjorde Borja Mayoral det flot for Roma, hvor det blev til 17 mål og syv assists på 47 kampe i alle turneringer, men i denne sæson har spanieren langt til spilletid under José Mourinho.

Faktisk har han blot spillet i otte kampe, hvoraf en enkelt har været fra start, og AS skriver i den forbindelse, at den 24-årige Real Madrid-lejesvend kan være på vej til en ny lejeaftale. Denne gang i det engelske.

Angiveligt er Crystal Palace med Patrick Vieira i spidsen klar på at overtage angriberen, efter man allerede i sidste sæson forsøgte at få en lejeaftale op at stå. Det vil i så fald være den fjerde klub, som Mayoral udlejes til efter Wolfsburg, Levante og Roma.

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce