Benzema og Mendy trænede alene

real madrid træning

De Real Madrid-spillere, der ikke er indkaldt til landsholdet for tiden, var i dag på træningsbanen for at forberede sig til den kommende ligakamp imod Celta Vigo. Det var også med deltagelse af Vinícius og David Alaba, der begge har fået fri fra landsholdstjeneste før tid.

Til gengæld trænede både Karim Benzema og Ferland Mendy, der begge er ved at komme sig oven på skader, alene ude på træningsbanen.

Træningssessionen startede med styrketræning, mens målmændene trænede alene. Derefter blev der trænet i klassiske ’rondos’ efterfulgt af forskellige træningsøvelser med fokus på både angreb, forsvar, boldbesiddelse og presspil. Afslutningsvist blev der spillet en række småkampe.

Seneste artikler...