Mourinho vil hente Morata til United
Jose Mourinho spøger igen i Real Madrid.
Denne gang med en stor fed check, der skal lokke Alvaro Morata til Old Trafford. Det er programmet El Larguero på Cadena Ser og Marca der bekræfter, at den portugisiske ”one” har udset sig den 24-åriger spanier som transfermål til sommer.
Alvaro Morata har haft en blandet tilværelse i Real Madrid siden han returnerede fra Juventus i sommers for 30 millioner euro. Morata er dog langt fra at være øverst i angrebshierarkiet, hvor både BBC og Marco Asensio foretrækkes af Zidane. Som man senest så det i kampene mod Bayern og El Clásico.
Indtil videre har Morata i 2016-17 sæsonen scoret 16 mål, 12 i La Liga og i alt spillet 36 kampe på førsteholdet, hvoraf 16 har været fra start. Altså hvad man på godt jysk vil kalde en stabil angriber, der er for god til at sidde så meget på bænken.
Og det er blandt andet mere spilletid Mourinho vil lokke med. Manchester United manageren har angiveligt udset sig Morata som afløseren for Zlatan Ibrahimovic, der er langtidsskadet. Samtidig kan Morata blive en del af en eventuel De Gea handel, hvis den effektueres.
Det var selvsamme Mourinho, der gav Morata hans Real Madrid debut, da han skiftede ham ind blot 18 år mod ude Zaragoza på La Romareda i 2010-11 sæsonen.
Hvor stor en check Manchester United lokker med, melder historien ikke noget om.
