Ny mand i den sportslige ledelse
Real Madrid styrker den sportslige organisation med tilgangen af Alfredo Merino, som bliver chef for den afdeling, som skal sikre spanske talenter til La Fábrica.
Alfredo Merino har tidligere været ansat i Real Madrid som talentspejder, nemlig i 2013, men han har også trænet hold som Palencia, Valladolid, Atlético Madrid B og Tenerife, ligesom han har været regional-træner for Castilla y León. Og så var han inde omkring det spanske U21-landshold i 2001-02, da Iñaki Sáez var træner.
Alfredo Merino får Ramón Martínez og Juni Calafat som øverste chefer og sammen med Zinedine Zidane og José Ángel Sánchez kommer de til at udgøre det team, som totalt har overflødiggjort en egentlig sportsdirektør.
