Yáñez skifter til Getafe

Rubén Yáñez er fortid i Real Madrid og den hidtidige tredjemålmand har skrevet under på en kontrakt af fire års varighed med Getafe.

 

Først skal han dog lige et smut omkring Cádiz på en lejeaftale gældende for den kommende sæson og dermed har han udsigt til mere spilletid end de to sæsoner, hvor han nåede at stå i skyggen af Keylor Navas og Kiko Casilla. I sidste sæson blev det kun til 14 minutters fodbold, da han blev skiftet ind i Copa del Rey-kampen mod Cultural Leonesa.

 

Zinedine Zidanes søn, Luca Zidane, er ny tredjemålmand i Real Madrid.

Seneste artikler...