Asensio: Det er enhver fodboldspillers drøm at spille alle kampe

Marco Asensio deltog i går i programmet El Partidazo de Cope, hvor han blev interviewet af Juanma Castaño.

Det kom der blandt meget andet følgende ud af:

Forlade Real Madrid?
- Jeg har en pris og jeg tror ikke, at jeg rejser herfra.

Hvor meget er du værd?
- Det, der står i min klausul. Jeg ville ikke tage til Paris SG. Jeg er meget glad her.

Truppen:
- Enhver fodboldspillers drøm er at spille alle kampe, men man skal også forstå, at der er andre spillere og at truppen er meget bred.

Cristiano Ronaldo:
- Cristiano fortjener Guldbolden.

Det personlige liv:
- Jeg forsøger at undgå restauranter, hvor der kommer mange mennesker. Jeg vil hellere spise hjemme sammen med min far og min bror og det er rigtigt, at jeg er mere hjemme-menneske. Jeg vil hellere sove i to timer. Jeg har ingen kæreste.

Skader som barn:
- Jeg begyndte at mærke smerter i knæene og nogen gange kunne jeg næsten ikke gå. Jeg tænkte ikke på at stoppe med at spille fodbold og jeg var hos flere læger, som sagde, at jeg ville vokse fra det.

Neymar:
- Det virker mærkeligt, at Neymar forlod Barcelona. Han var en vigtig spiller for dem og at de ikke kunne fastholde ham er en smule mærkeligt, men det er deres sag.

Messi:
- Zidane fortalte mig, at siden Messi havde han ikke set en spiller med sådan et venstreben. Jeg var en smule imponeret. Messi er en fremragende fodboldspiller.

Seneste artikler...