Kovacic ude i to måneder
Mateo Kovacic måtte i går forlade banen efter blot 20 minutters spil og det var tydeligt på kroatens ansigts-udtryk, at han vidste at der var noget helt galt.
I dag er han så blevet undersøgt på Hospital Sanitas-La Moraleja og den nedslående besked er, at Real Madrid må undvære Kovacic i de kommende to måneder.
Real Madrid er heldigvis stærkt besat på den centrale midtbane, men det er alligevel et voldsomt slag, ikke mindst for spilleren selv, som har imponeret voldsomt i starten af denne sæson, især i den spanske Super Cup, hvor han fuldstændig lukkede ned for Lionel Messi.
