Marcelo: Jeg føler mig privilegeret
Marcelo på pressekonferencen, efter brasilianeren underskrev sin nye kontrakt med Real Madrid.
Verdens bedste venstreback skrev i går under på fem år mere som Real Madrid-spiller, og efter at have klaret de nødvendige formaliteter med Florentino Perez mødte Marcelo den spanske presse.
Indledende ord
- Jeg er glad, og jeg føler mig privilegeretover at spille for så fantastisk en klub. Det er en fantastisk følelse at vide, at jeg nu har fem år mere i klubben, foruden de ti år jeg allerede har været her. Det er en drøm for mig, min familie og jeg er virkelig glad.
- Jeg plejede at se Real Madrid på TV. Klubben har altid været kæmpe stor, men det var først da jeg skiftede til Real Madrid, at jeg begyndte at lære klubbens sande værdier; klubben hjælper mennesker i nød, hvilket fik mig til at se på tingene anderledes. Real Madrid er ikke bare en stor klub, men en ægte institution.
Idolet
- Roberto Carlos var virkelig en stor hjælp for mig, da jeg kom til klubben. Han var med til at gøre det hele nemmere for mig: Han introducerede mig for sin familie, og jeg fik også hans telefonnummer. Han hjalp mig meget og han giver mig stadig råd med på vejen. Ud over at være mit idol, er han også blevet en rigtig god ven.
Fremtiden
- Jeg ville have elsket at spille for Castilla. Det havde været en stor ære at hjælpe ungdomsholdet. Jeg føler mig som en spiller fra La Fábrica, fordi jeg har været i klubben så længe. Jeg har et ønske om at forsætte mange år i klubben. Man ved selvfølgelig aldrig, hvad der sker, men jeg er virkelig glad i Real Madrid og jeg vil give min sjæl for klubben de kommende fem sæsoner, som jeg ikke håber, bliver enden på dette eventyr. Det er svært for mig at snakke om fremtiden.
Bedstefaderen
- Jeg tænker altid på de gode tider med min bedstefar. Jeg havde ikke en eneste dårlig stund med ham. Det var den bedste tid. Han havde været ekstatisk over at se min familie vokse, som den har gjort og se, at jeg har nu har spillet ti år i Real Madrid. Jeg er ham evigt taknemmelig.
Træneren
- Zidane er den bedste træner, jeg har haft. Jeg skal bare kigge på ham for at vide, hvad jeg skal gøre - det gælder også for mine holdkammerater. Han formåede på ganske kort tid at skabe et fantastisk sammenhold i truppen og bringe alle tættere på hinanden. Han skabte et hold og det var ikke nem opgave med så mange stjerner.
Rådgivning
- Jeg havde fornøjelsen af at tage ved lære af Roberto Carlos, hvorfor jeg lærte enormt meget og nu, med Theo, forsøger jeg at være den samme rollemodel. Han er en dygtig spiller og alle ønsker at hjælpe til, men jeg foretrækker at snakke med ham uden for banen for at hjælpe ham bedst muligt på banen. Jeg bryder mig egentlig ikke om at snakke om de unge spillere, fordi det kan skabe et unødvendigt stort pres på disse, der kan skade mere end gavne.
Spillere
- Jeg har spillet mod og sammen med nogle exceptionelle spillere, men Ronaldo er den mest komplette spiller, jeg har set. Den vanskeligste modstander jeg har stået over for, og en der virkelig har været en stor mundfuld for mig, er Neymar.
Udfordringer
- Jeg har stadig mål, som jeg vil opnå. Jeg stræber altid efter at lære og blive bedre, og min drøm er at vinde VM med Brasilien. Det bliver svært, men jeg mener, at vi er på rette vej.
