Det siger de inden Real Sociedad-kampen
Madridista.dk er klar med aktørernes udtalelser inden morgendagens kamp, og Zidane har fuld tiltro til sin trup, trods mange skader til vigtige nøglespillere.
Zinedine Zidane, Real Madrid:
- Vi er klar over, at vi skal møde en modstander, som er inde i en god rytme, men vi vil ikke ændre på noget taktisk af den grund: vi vil gå ud på banen for at levere en god præstation og forsøge at vinde kampen. Det er en vigtig kamp, fordi vi har spillet to kampe uafgjort i streg på hjemmebane og det er udebanekamp mod et hold, der med i toppen af ligaen. Jeg tror på mine spillere, hvorfor jeg også er sikker på, at vi kommer til at spille en god kamp på Anoeta.
- Trods skaderne kommer vi til at stille med et slagkraftigt mandskab i morgen, hvor spillerne på bænken også kommer til at spille en væsentlig rolle.
Gareth Bale, Real Madrid:
- Anoeta er et stadion med gode minder for mig, da jeg har scoret fem mål der. Jeg håber, at jeg kan score igen, men det vigtigste er at hente tre point, så vi kan klatre op i tabellen.
Eusebio Sacristán, Real Sociedad:
- Real Madrid er et meget komplet hold, med teknisk og fysisk dygtige spillere. De har mange strenge at spille bold, og er vant til at dominere på bolden. De er svære at stoppe, men vi har en plan om at forhindre dem i at skabe mange chancer. Og så må vi se, hvem der løber med sejren. De overstråler normalt deres modstandere, så vi skal være kloge og stærke på bolden for at slå dem. Det er klart. Vi er overbeviste om, at vi kan vinde, da vi har masser af potentiale, men det betyder ikke, at det bliver nemt.
Sergio Canales, Real Sociedad:
- Real Madrid er det bedste hold i verden lige nu, så det bliver en svær kamp. Men den kommer på et godt tidspunkt for os, da vi er inde i en god stime, som vi skal drage fordel af. Hvis vi kan spille med samme overbevisning mod Real Madrid, som vi gjorde mod Rosenborg, så kan vi vinde kampen, men det kræver hjælp fra fansene.
