RM tangerer verdensrekorden for mål
73 gange i træk har en modstander forsøgt at holde Real Madrid fra at score. 0 gange har det lykkes. Med sejren over Real Sociedad har Real Madrid nu tangeret en ellers 'udødelig' rekord, som Pelés Santos-hold fra start-60'erne ellers klart har været indehaver af indtil nu.
Først overtog Real Madrid den spanske rekord for flest kampe i træk, hvor man har fundet netmaskerne. Denne rekord lød på 44 og tilhørte Barcelona. Næste milepæl var Bayern Münchens europæiske rekord på 61. Nu lyder tallet altså på 73, og dermed kan Real Madrid overtage rekorden alene på onsdag, når man skal spille mod Real Betis. En rekordstime som startede, efter at man spillede 0-0 mod Manchester City i 2016.
Med rekorden er der flere spændende tal:
- 16 gange ud af de 73 kampe har Real Madrid formået at score 4 mål eller flere. Flere af disse kampe har været mod kompetente modstandere som Celta, Sevilla, Bayern og selvfølgelig Juventus.
- Kun 12 gange har man formået kun at score en enkelt gang.
- I perioden har man scoret 193 mål, hvilket svarer til 2,6 mål pr kamp. Af de 193 mål har 49 af dem været med Ronaldos signatur. 21 er kommet fra Benzema, 20 fra Morata og 14 fra Asensio.
- 37 af målene er kommet fra det 80. minut eller senere ud af 187 mål i ordinær spilletid (ekskl mål i forlænget spilletid). Dette svarer til enorme 20%.
- Favoritmodstanderen har været Deportivo og Sevilla, som man hver har scoret 14 gange mod. Atletico scorede man 9 gange imod, Barcalona 8.
