Lewandowski maner til besindighed: Jeg er glad i München

11Freunde har haft en kort snak med Lewandowski, hvor angriberen maner en smule til besindighed, efter de seneste spekulationer. 

Lewandowski har i et interview med 11Freunde været ude og reagere indirekte på Rummenigges ord om, at angriberen ønsker at skifte til Real Madrid. Og i dette interview fortæller han, at han er tilfreds i Bayern München.

- Det kan gå hurtigt i fodbold. Der er fodboldspillere, som har en tendens til at svare på spørgsmål med "jeg vil slutte min karriere her" og så siger klubben "tak, men vi har ikke brug for dig længere". Men for mit vedkommende er sandheden denne: Jeg har kontrakt med Bayern frem til 2021 og jeg har det meget godt her, siger den polske angriber. 

Spekulationerne de seneste par uger omkring Lewandowskis påståede utilfredshed med visse ting i den tyske storklub og spillerens fremtid, er ikke noget der bekymrer polakken.

- Nu har der i ti år været spekulationer om min fremtid. Jeg er vant til den slags. Jeg er ikke interesseret i at snakke om tal eller om andre spillere, jeg vil hellere fokusere på min egen karriere og muligheder heri. Jeg er ligeglad med, hvad andre tjener og hvorfor.

Trods Lewandowskis udtalelser til 11Freunde, så stopper spekulationerne om et potentielt forestående skifte til Real Madrid formentlig ikke med det samme, efter den tidligere lille offentlige fejde mellem angriberen og den tyske klubs ledelse.

Seneste artikler...