Det siger de inden Betis-kampen
Som altid i spansk fodbold er der ikke meget kød at komme efter op til kampene, når det er ikke er de helt store kampe, men I skal ikke snydes for et udpluk af de to træneres ord inden aftenens duel mellem Real Madrid og Betis.
Zinedine Zidane, Real Madrid:
- Jeg vil se den samme koncentration og intensitet som på Anoeta. Vi skal forsøge at spille med intensitet fra start til slut. Det er vores plan i morgen (i dag, red.). Vi har meget fokus på dette element, da vi kan skabe problemer for alle hold, hvis vi rammer det rigtige intensitetsniveau. Betis' træner har en god filosofi; han vil spille god fodbold. De har gode spillere, hvorfor vi da også forventer en svær kamp.
Vi er glade for at have Ronaldo tilbage. Han ser glad ud, meget glad, da han elsker at spille fodbold og være sammen med sine holdkammerater. Han er tilbage på Santiago Bernabéu i morgen (i dag, red.) og det er noget vi alle sætter pris på. Ronaldos tal taler for sig selv. Der er ingen spillere i verden, der scorer så mange mål og så mange vigtige mål som ham og Messi. Det gør hele forskellen. Det bliver svært for ham at forbedre sine fantastiske statistikker, men han er ambitiøs og det ville ikke overraske mig.
Quique Setién, Betis:
- Jeg ved ikke, hvordan Real Madrid kommer til at spille. Vi må se, hvad der sker på Bernabéu, da det aldrig er til at vide, hvordan spillerne reagerer. De er virkelig gode og nogle gange har man slet ingen chance. Vi skal forbedre os i forhold til de seneste par kampe, hvis vi skal gøre os forhåbninger om et resultat. Men vi vil ikke ændre vores tilgang, om end vi har vist svagheder - vi fortsætter på samme måde.
Vi håber at kunne vinde for vores fantastisk fans. Det er det, vi arbejder for.
