Stående ovationer til Marcos Llorente
Marcos Llorente var i går tilbage på sin tidligere hjemmebane og han vil nok sent glemme den modtagelse han fik, da han blev skiftet ind efter 72 minutters spil i stedet for Ceballos.
Her rejste hjemmeholdets tilhængere nemlig op og bød den unge spanier velkommen tilbage med stående ovationer, som tak for den formidable sæson, han spillede for klubben i sidste sæson, da han var udlejet fra Real Madrid.
Tilhængerne råbte taktfast hans navn og højdepunktet kom, da man via megafon råbte: "Marcos, estás en tu casa" (Marcos, du er i dit hjem).
I Alavés glemmer man ikke midtbanespilleren, som i sidste sæson var den spiller, der erobrede flest bolde i LaLiga.
