Det sagde de efter Dortmund-kampen
Vi har et lille hængeparti på madridista.dk. Således mangler vi at berige jer med de involverede aktørers udtalelser efter tirsdagens overbevisende Champions League-sejr mod Dortmund. Dem skal I naturligvis ikke snydes for, hvorfor de kommer her.
Zinedine Zidane, Real Madrid:
- Vi spillede godt og scorede tre mål, hvilket er det vigtigste. Jeg er selvfølgelig glad for Bale og Ronaldos indsats. De læser spillet fortrinligt. Vi var i stand til at hente et rigtig godt resultat på en svær bane. Vi har aldrig vundet her før, hvorfor det er et stort resultat. Vi spillede en komplet kamp fra start til slut.
Vi kontrollerede spillet på midtbanen, hvor vi var gode til at ligge det rigtige pres. Nøglen til sejr var at holde Dortmund fra at have bolden. Vores første halvleg var enestående. Dortmund er et svært hold at spille i mod på udebane, hvor de kan skabe problemer for alle hold, men vi spillede en stor kamp. Det er tre point mere på kontoen og vi står nu med seks point i alt i Champions League, efter en sejr på et stadion vi aldrig før har vundet på.
Cristiano Ronaldo, Real Madrid:
- Vi var opsatte på at vinde vores første kamp her i Dortmund. Holdet spillede en fantastisk kamp, og vi var dygtige til at skabe mange chancer. Det er ikke nemt at score tre mål her, og oven i hatten leverede vi tilmed en god holdpræstation. Vi spillede godt i angrebet, defensiven og på midtbanen.
Gareth Bale, Real Madrid:
- Det vigtigste var at vinde kampen for at blive i toppen af gruppen og genvinde selvtilliden, der skal bringe os videre til knockout-fasen i Champions League. Det er vigtigt altid at vinde, og vi skal videreføre dette resultat til La Liga for at finde tilbage på sporet.
Sergio Ramos, Real Madrid:
- Vi var på forhånd klar over, at vi havde alle muligheder for endelig at vinde på dette stadion, hvilket er en svær opgave i sig selv, fordi Dortmund er et fremragende hold med en fantastisk støtte fra lægterne. Holdet var klar fra første fløjt og viste kampen igennem den nødvendige karakter for at vinde disse slags kampe.
Vi var fast besluttede på at finde tilbage på sporet og spille op til vores bedste igen. Vi rejser tilbage til Madrid med højt humør, efter en god indsats, hvor vi vandt fortjent.
Casemiro, Real Madrid:
- Det var en svær kamp. Dortmund spiller noget godt fodbold, og er dygtige til at ligge et højt pres på hjemmebane, men vi lykkedes med at spille en disciplineret kamp, hvor vi arbejdede som et hold. Vi skabte som sædvanligt chancer, som på nogle dage ikke går ind, men denne gang gik det vores vej. Vi er virkelig glad; vi havde brug for denne sejr.
Keylor Navas, Real Madrid:
- Vi er glade, fordi det var en svær kamp. Resultatet giver os selvtillid. Holdet spillede en rigtig god kamp. Vi forsøgte at stå højt på banen og vi spillede bolden godt rundt fra side til side. Selvom resultaterne på det seneste ikke er gået vores vej, har vi spillet god fodbold og skabt mange chancer. Vi følte os tilpas på banen i dag.
Nacho, Real Madrid:
- Det var en fejlfri kamp. Vi spillede godt såvel defensivt som offensivt. Cristiano og Bale manglede en aften som denne, i en kamp som denne og på dette stadion. Det var en stor kamp for alle mand, men ikke mindst for dem. Det var en svær kamp, og vi er glade for sejren. Vi gik ind til kampen med en sejr mod Alavés i bagagen, hvilket vi ligeledes skal følge op på i næste kamp.
Peter Bosz, Dortmund:
- Vi spillede mod et virkelig godt hold, og vi må bare indrømme, at vi slet ikke var på samme niveau. Det bliver svært for forsvaret, når angriberne og midtbanespillerne ikke er i stand til at ligge det fornødne første pres ordentligt.
Mario Götze, Dortmund:
- Real Madrid scorede - det gjorde vi ikke. Vi var ikke dygtige nok til at udnytte vores tid på bolden, og vi var heller ikke i stand til at ligge det nødvendige pres. Real Madrid var meget farlige og nådesløse i angrebet.
Gonzalo Castro, Dortmund:
- Real Madrid var mere kliniske og udnyttede deres chancer. Vi kæmpede os fint tilbage i kampen i begyndelsen af anden halvleg, hvor vi havde en stor chance for at score til 1-1; få øjeblikke senere scorede de i den anden ende. Vi skal lære fra denne slags kampe.
Nuri Sahin, Dortmund:
- Real Madrid fortjente sejren. De var mere opmærksomme, friskere og havde flere berøringer på bolden. Vi spillede ikke op til vores bedste, hvorfor det heller ikke var muligt at vinde kampen - vi manglede også heldet.
