Før Real Madrid - Espanyol, 7. spillerunde LaLiga

Vi er klar med optakt til Real Madrid – Espanyol:

Dine forventninger til kampen:
Christian: RM lignede igen verdens bedste hold mod Dortmund, så selvom modstanderen nu er knap så sexet, så regner jeg med, at man én gang for alle vil ende den besynderlige hoodoo, der florerer omkring hjemmekampene.
Jan: Sæsonens første hjemmesejr i ligaen! Uden dikkedarer og slinger valsen - den skal bare køres hjem! Så forventer jeg et toptunet Real Madrid-hold som alt andet end lige må have tanket masser af selvtillid ovenpå Dortmund-kampen. Det skal der bygges videre på.
Daniel: Jeg forventer, at spillerne lever op til deres ord efter Dortmund-kampen, hvor flere spillere ytrerede, at det nu handlede om at bygge videre på midtugens fornemme præstation. Derfor regner jeg heller ikke med, at Real Madrid får problemer med at køre Espanyol over ende og nappe sæsonens første hjemmebanesejr i La Liga. Catalanerne har en negativ målforskel på udebane på hele 1-6 efter tre kampe; et bud på kampens resultat i madrilensk favør?

Hvad skal der holdes særligt øje med hos modstanderen:
Christian: Espanyol startede sæsonen rigtig sløjt, men de seneste tre kampe har man fået syv point mod Celta, Villarreal og Deportivo. Det er altså ikke et hold, der skal undervurderes. Pablo Piatti er en spiller, jeg personlig godt kan lide - han kan hurtigt spille en varm Moreno fri.
Jan: Det er en finurlig og drilsk modstander med en snu træner som kommer på besøg. Espanyol er lidt en pudsig størrelse, som nat og dag. Når det virkelig kører for Quique Sánchez Flores' mandskab, så kan de hamle med og drille alle modstandere i ligaen, selv de store drenge. Hold særligt øje med den lille vævre Pablo Piatti og de to angribere, Léo Baptistão og Gerard Moreno.
Daniel: Der er to ting, der kan gøre kampen spændende. 1) Real Madrids skødesløshed mod mindre hold og 2) Espanyols omstillingsfase - catalanerne har et en lille håndfuld dygtige offensive spillere, hvor Gerard Moreno, Leo Baptistao og Pablo "altid-velspillende-mod-Real Madrid" Piatti sagtens kan straffe et Real Madrid-hold i ubalance..... men det kommer ikke til at ske.

Dit råd til Zinedine Zidane:
Christian: Rotationer kommer der nok et par stykker af, især med tanke på at der snart er landsholdspause, og man nødig vil belaste spillerne for meget (læs: FIFA-virus). Espanyol har sjældent mere en 50% af bolden, så det kalder på, at RM for finpudset deres presspil. Ronaldo skal have sit første ligamål, og så er det måske en god lejlighed til at få en Vazquez spillet igang.
Jan: Hvis udsigten til sæsonens første hjemmesejr i ligaen ikke er motivation nok for spillerne, uanset hvem der spiller, så er der noget galt. Der skal ikke gives de store råd. Spillerne, uanset hvem der starter, ved hvad der må gøres. Dermed ikke sagt, at der skal tages for let på modstanderen. Skal jeg give ét råd (eller to), så må det være giv et hvil til Carvajal og lad Asensio starte inde (han skal have tanket lidt selvtillid igen).
Daniel: Mr. Rotation aka. Zinedine Zidane fortsætter nok i samme dur, hvorfor der formentlig ikke bliver genvalg til startopstillingen mod Dortmund - men det synes jeg, at den fortjener. Og det er mit bedste råd til Zidane: Gå med samme elleve, der udraderede Dortmund i midtugen, således der (endelig) kan blive skabt lidt kontinuitet resultatmæssigt.


Real Madrids forventede hold: Navas, Carvajal, Ramos, Varane, Nacho, Casemiro, Kroos, Modric, Asensio, Isco, Cristiano Ronaldo.
Skader: Marcelo, Theo, Kovacic, Benzema, Bale.
Karantæner: Ingen.

Espanyols forventede hold: Pau López, Víctor Sánchez, David López, Hermoso, Aaron Martín, Diop, Darder, Baptistao, Piatti, Jurado, Moreno.
Skader: Javi López, Oscar Duarte, Álvaro Vázquez.
Karantæner: Ingen.

Seneste artikler...