Madridista.dks brugere kårer månedens spiller
Varane blev spilleren der kunne bære titlen som Madridista.dks månedens spiller for september.
Efter flere gode kampe, blev Varane spilleren der for alvor skilte sig ud blandt de hvidtrøjede madrilenere. Især månedens sidste kamp mod Dortmund, blev beviset på at han var det rette valg.
Der var ellers flere gode muligheder denne måned, hvor især Ceballos, Mayoral og Ronaldo er værd at nævne, da de alle kom op på et karaktergennemsnit mellem 3,6 og 3,8. Det var dog Varane der i sidste ende blev vinderen grundet hans snit på 3,8, og samtidig den af de spillere der havde fået flest spilleminutter.
Meget tyder på, at denne sæson kunne være den der endelig lod Varane vise sit fulde potentiale. Længe har han haft prædikatet "verdens støste forsvarstalent", men i en alder af 24 er det begrænset hvor meget længere man kan leve på det. De seneste præstationer, som allerede virkelig startede med at vise sig i forrige sæson, viser dog at han netop har taget det altafgørende skridt op, og han ligner i den grad en spiller der kan komme til at dominere og styre midterforsvaret hos Los Blancos mange år frem.
Andre spillere faldt til gengæld en del igennem i september måned, hvor især Carvajal er oplagt at nævne. Kampen mod Dortmund var dog et skridt i den rigtige retning, men ikke nok til at bringe ham helt op på det niveau og de karakterer, som de andre forsvarspillere i truppen kunne præstere i den forgangne måned. Dette betyder også, at Carvajal må se sig udeladt fra idealopstillingen. Han er ellers om nogen en af de spillere der kontinuerligt findes plads til på holdkortet, og det er da også en af de alleførste gange han ikke har kunne presse sig ind på månedens idealopstilling.
Idealopstilling:
