Efter Real Madrid - Espanyol, 7. spillerunde LaLiga

Vi har fulgt op på gårsdagens kamp, hvor vi endelig fik en hjemmesejr i LaLiga.

 

Det gjorde Real Madrid godt
Christian: RM formåede at være boldbesiddende og lukke mere eller mindre ned for Espanyols midtbane. Når der en gang imellem alligevel tilfaldt udeholdet nogle kæmpechancer, var det ligeså meget et produkt af tilfælde eller miskommunikation end organisationen.
Jesper: Der var faktisk ikke meget at råbe hurra for, men dejligt at få en hjemmesejr lige inden landskamps-pausen.

Det gjorde Real Madrid skidt
Christian: RM spillede ikke nogen stor kamp og har igen svært ved at lukke et forsvar op, der står alle mand omkring eget felt. Asensio - Ronaldo - Isco-konstellationen virker bare ikke. Sammenspillet mellem dem er ikke-eksisterende, og så ender det med, at der i stedet tages de forkerte beslutninger notorisk.
Jesper: Der bliver givet alt for mange chancer væk i forsvaret, hvor man ofte sløsede.

Kampens spiller
Christian: Varane. Franskmanden er ved at være LaLigas bedste stopper. Han er så hurtig, at han altid kan løbe en frispilning op og efterhånden også så forudseende, at han altid laver de rigtige vurderinger. Ellers må valget tilfalde Isco, der stod for scoringerne.
Jesper: Varane kom også til at stå øverst på min blok, da kampen var færdig. Han er bare overbevisende i alt, hvad han foretager sig.

Kampens badebold
Christian: Asensio. Jeg er ikke vild med knægten her... Jeg ved ikke, hvad Zidane fortæller ham i omklædningsrummet, men det virker som om, at Asensio har mere eller mindre frie hænder, og det er han alt for ung til. Han vil for meget selv og glemmer at kigge op for at se, hvor Ronaldo, Isco eller alle andre befinder sig.
Jesper: Casemiro. I en kamp, hvor han også får lov til at føre sig frem som spilopbygger, ser man virkelig hans begrænsninger i spillet. Han er stopklods – og en god en af slagsen – men heller ikke mere.

Kampens detalje
Christian: Varane, der starter 5 meter bag Baptistao og er alene mod to, men alligevel løber chancen op og afværger den. Klasse. Eller er Ronaldos mange indlæg, der sad lige i skabet, et godt bud. Havde de ramt fysisk stærk spiller som Bale i feltet, kunne de nemt have ført til mål.
Jesper: Que viva España.


Kampfakta:
Real Madrid – Espanyol 2-0 (1-0)
1-0 Isco (30.)
2-0 Isco (71.)


Dommer: González González


Gule kort: Nacho, Casemiro (Real Madrid), Aaron, Sergio Sánchez (Espanyol)

Røde kort: Ingen.


Real Madrids hold: Navas, Achraf, Ramos, Varane, Nacho, Casemiro, Kroos (Lucas Vázquez, 69. min.), Modric (Ceballos, 82. min.), Isco (Mayoral, 90. min.), Asensio, Cristiano Ronaldo.


Espanyols hold: Pau López, Aaron, Hermoso, David López, Sergio Sánchez (Granero, 68. min.), Jurado (Sergio García, 46. min.), Marc Roca (Navarro, 46. min.), Javi Fuego, Darder, Baptistao, Moreno.


Statistik:
Boldbesiddelse: 64%-36%
Skud på mål: 22-8
Off side: 3-3
Vundne dueller: 54%-46%
Vundne luftdueller: 47%-53%
Hjørnespark: 10-3
Gule kort: 2-2
Røde kort: 0-0
Straffespark: 0-0
Afleveringer: 645-356
Vellykkede afleveringer: 90%-80%
Indlæg: 33-14
Frispark: 8-10

Seneste artikler...