Florentino Pérez bekræfter: Real Madrid vil etablere et kvinde-fodboldhold

Flere spanske fodboldklubber har i længere tid haft kvindehold, men Real Madrid har altså haltet bagud sammenlignet med mange af rivalklubberne på dette område.

Nu fortælles det dog af selve Real Madrids præsident, at dette snart vil ændre sig.

Florentino Perez mener, at kvindefodbold fortjener en afdeling i klubben, selv hvis det blot er med amatørspillere. Det meddelte han på weekendens generalforsamling i klubben. Her sagde han:

- Først og fremmest vil vi lave en kvinde-afdeling til træning. Vi vil ikke lave et hold med spillere fra andre lande, men kvinde-fodbold fortjener en plads i klubben, også selv om det bliver på amatørbasis.

I opstartsfasen af projektet vil man derfor først og fremmest fokusere på træning og spillerudvikling, i stedet for at hente udenlandske fuldtidsspillere og forsøge, at skabe et konkurrencedygtigt mandskab med det samme.

Seneste artikler...