Zidane når 50 sejre i LaLiga i ny rekord

 

To mænd, der har haft betydelig succes med deres respektive klubber. Manden til højre har dog haft en endnu flottere start på sin tid i LaLiga end Guardiola - hvad sejre angår.

Real Madrid vandt søndag 2-0 over Espanyol på Bernabeu, og dette var en vigtig sejr, da man ikke blot afværgede at komme endnu mere bagud i jagten på Barcelona øverst i tabellen, men også fordi denne sejr var den første af slagsen på hjemmebane i år.

På trods af den kedelige start på ligaen, så gav Espanyol-sejren noget at glæde sig over. Zidane slettede nemlig endnu en stor rekord i sin efterhånden meritfyldte tid i klubben. Det var nemlig 50. gang, at Zidane har vundet en ligakamp med sit Real Madrid-mandskab. Og dette i kun 65 kampe.

Det er ikke gjort nogensinde før i den spanske liga, at en træner så hurtigt har rundet de 50 sejre. Den tidligere rekordindehaver var såmen ingen andre end Guardiola, der skulle bruge 67 ligakampe på at nå det runde tal. 

Dermed fortsætter sammenligningen mellem Guardiola og Zidane, der begge som tidligere vigtige koryfæer som spiller har fået sat et betydeligt aftryk på deres trænerkarrierer.

Seneste artikler...