Isco mest scorende midtbanespiller i LaLiga i 2017
"Isco scorer ikke nok". "Iscos slutprodukt er ikke godt nok". Kritikken har været hård mod den teknisk begavede spiller og langsomt udviskes den da også til ingenting.
I går blev han dobbelt målscorer og det gør ham faktisk til den mest scorende midtbanespiller i LaLiga i 2017.
Foreløbig er det blevet til 12 scoringer og otte assists i samtlige turneringer i dette kalender-år og det har ingen spiller fra verdens stærkeste liga præsteret bedre.
I gårsdagens kamp mod Espanyol gik det meste af det offensive spil gennem Isco, som fortjent kunne lade sig kåre som matchvinder efter endnu en fin præstation.
