Florentino Pérez: Vi vil ikke holde på spillere, som vil væk
Florentino Pérez kan se tilbage på en vellykket generalforsamling i weekenden, hvor samtlige punkter blev stemt igennem af klubbens medlemmer og undervejs fortalte præsidenten også om fakta i klubben netop nu.
Han kom ind på følgende emner:
Om Paris SGs store indkøb denne sommer:
- Vi opfandt en sportslig/økonomisk model, som viste at ved at have de bedste spillere i verden steg indtægterne også. Vi købte Figo, Zidane, Ronaldo og Beckham og indtægterne steg øjeblikkeligt fra 100 millioner € til 300 millioner €. De, som skaber indtægterne, er spillerne. Det lærte Bernabéu os. Han købte alle dem, der allerede var kendte. Alle kopierer vores model og de gør det sværere for os, fordi de køber de bedste. I nogle tilfælde er ejerne lande og hver eneste gang bliver det sværere at konkurrere på lige vilkår.
Salgene af James og Morata:
- De, som ønsker det, kan rejse, men det er klart, at vi godt kan forstå, at nogen foretrækker at tage til andre klubber, hvor de har større muligheder for spilletid. Vi skal forbedre vores trup i overensstemmelse med vores kriterier. Vi er nødt til at arbejde med de unge og vi har de bedste.
Dommertemaet:
- Jeg har aldrig talt dårligt om en dommer, den eneste gang jeg har sagt noget, var i et interview, som jeg laver når der er valg (i fodboldforbundet, red.). Der sagde jeg, at jeg synes at det var et godt tidspunkt at ændre nogle ting i fodboldforbundet, at der skal skabes en ny epoke, at der skal nye folk til, som har kendskab til dommerudvælgelse bedre end andre steder. Jeg jagter ikke dommerne, jeg ønsker at de bliver bedre, at de får ny teknologi, at alle ved hvad der sker, for at undgå mistænkeligheder og skabe bedre forhold.
Kritikken af det nye fan-afsnit i Fondo Sur:
- Der er et tema i forhold til de voldelige. Vi besluttede os en dag for, at vi ikke havde plads til de voldelige og vi kæmpede for at undgå dem. Og det tvang os i første omgang til at skabe fanafsnittet øverst på stadion. Jeg ved ikke, om det nogensinde er sagt, at det ikke ville blive i Fondo Sur at det nye fanafsnit ville komme. Det kunne ikke blive i den nordlige ende, for der skulle vi grave ud og der ligger metroen. Jeg er helt enig i, at der er medlemmer, som har tabt på dette, men vi søger løsninger for dem.
