Bale ude i en måned

Skadesproblemerne vil tilsyneladende ikke slippe Real Madrid og i dag er Gareth Bale vendt retur til den spanske hovedstad med den nedslående nyhed, at han må holde pause i den kommende måneds tid.

 

Waliseren var ellers draget til landsholds-samling for at spille de sidste kampe om en plads i næste års VM-slutrunde i Rusland, men måtte opgive at gennemføre træningen, hvorefter han blev frigivet af det nationale fodboldforbund og nu har man altså konstateret endnu en muskelskade hos den skrøbelige Bale.

 

Dermed går han glip af et gensyn med sine tidligere holdkammerater i Tottenham, som Real Madrid netop møder i løbet af den næste måned.

Seneste artikler...