Cristiano Ronaldo: Min drøm var at blive en legende i Real Madrid

Cristiano Ronaldo har givet et særdeles varmhjertet interview til The Players Tribune, hvor man kommer helt tæt på portugiserens unge år og hans tætte forhold til familien og faderen, som han for nyligt mindedes med ovenstående billede. Herudover naturligvis også livet i Real Madrid.

 

I interviewet kommer Cristiano Ronaldo ind på følgende:

 

Hans første kamp som 7-årig:

- Min far var medhjælper i CF Andorinha og han kunne slet ikke lade være med at opmuntre mig til at spille på filialholdet. Jeg vidste, at det ville gøre ham stolt, så det gjorde jeg. Den første dag var der et hav af regler, som jeg ikke forstod, men jeg havde det sjovt. Jeg fik fornemmelsen af organisationen og følelsen af at vinde.

 

Økonomiske trængsler:

- Det er rigtigt, at vi ikke havde mange penge dengang. Livet var ikke let på Madeira. Jeg måtte spille i gamle aflagte støvler fra min bror eller fra mine fætre. Men når du er barn, bekymrer du dig ikke om penge.

 

Rejsen til Lissabon:

- Jeg var 11 år, da jeg blev indlemmet i Sporting Lissabons akademi og det var den sværeste tid i mit liv. Det virker helt vildt, når jeg tænker på det. Min søn, Cristiano Jr., er 7 år lige nu. Bare det at tænke på, hvordan jeg ville føle det om fire år, hvis jeg skulle hjælpe ham med at pakke kufferten for at sende ham til Paris eller London....jeg vil helst ikke tænke på det.

 

Hans fysiske forandring:

- Jeg var meget mager. Jeg havde ingen muskler. Så som 11-årig traf jeg et valg. Jeg vidste, at jeg havde mere talent end de andre. I det øjeblik besluttede jeg, at jeg også ville arbejde meget hårdere end dem. Jeg begyndte at snige mig ud af vores boligkompleks om aftenen for at træne. Jeg blev stærkere og hurtigere. Og da jeg så kom på banen, overraskede jeg dem, som havde beskyldt mig for at være for lille, det var som om, at jeg vendte deres verden rundt.

 

Din drøm om at spille i Real Madrid:

- Jeg havde altid beundret Real Madrid og jeg ønskede et nyt mål. Jeg ville vinde trofæer med Real Madrid, slå alle rekorder og blive en legende i klubben.

 

Det bedste minde:

- Det er tidspunktet lige efter den seneste CL-finale i Cardiff. Vi endte med at skrive historie. Efter slutfløjtet følte jeg, at jeg havde sendt en besked til verden. Men så kom min søn ind på banen for at fejre det sammen med mig ...og så fik jeg en helt ny fornemmelse. Han kom løbende sammen med Marcelos søn. Vi løftede trofæet sammen. Og derefter gik vi banen rundt hånd i hånd.

 

Din ambition:

- Efter 400 kampe for Real Madrid, er det at vinde min største ambition. Det betyder alt for mig. Jeg tror, at jeg er født sådan. Men fornemmelsen, når man vinder, har ændret sig. Det er et nyt kapitel i mit liv. Jeg har en speciel besked indgraveret i mine nye støvler, Mercurial. Det står lige på hælen og er der sidste jeg ser inden jeg snører mine støvler og går ud i spillertunnelen. Det er som den sidste påmindelse, den sidste motivation. Der står: "drengedrømmen".

Seneste artikler...