Ronaldo savner Benzema
Efter søndagens kamp mod Espanyol, måtte Cristiano Ronaldo endnu engang forlade banen uden af have scoret i en ligakamp. Han har nu spillet 270 minutter i La Liga uden mål, og pga. den karantæne han retfærdigt fik, efter at have skubbet dommeren, i det første Super Cup-opgør mod Barcelona, er der nu spillet 7 runder i La Liga, uden en eneste Ronaldo-scoring. Dette er historisk dårlige tal fra vores portugisiske verdensstjerne.
Hans manglende mål er også noget der bliver talt om i omklædningsrummet, hvor man mener Cristiano ikke ser komfortabel ud på banen, og Cristiano mener at grunden til dette, er fraværet af hans angrebspartner siden skiftet til verdens bedste klub i 2009, Benzema.
Uden Benzema, bruges Cristiano nu som 9’er, hvilket betyder at han skal opfylde en rolle som han ikke er helt komfortabel med. Han en mere omringet af modstandere i midten af banen, end på sin sædvanlige rolle med udgangspunkt fra kanten, han deltager mindre i spillet, og han er mere isoleret på midten af banen. I Benzema har man den perfekte makker til Cristiano. Hans færdigheder passer perfekt til Ronaldo, hvilket giver ham muligheden for at brillere.
I den indeværende sæson har Ronaldo og Benzema ikke spillet et eneste minut sammen, hverken i træningskampene i opstarten, eller i Super Cup-kampene. De to kampe hvor de har haft muligheden, er Cristiano i begge tilfælde startet på bænken, og skiftet ind i stedet for netop Benzema. Dette drejer sig om den Europæiske Super Cup-kamp mod Manchester United, samt det første opgør i den spanske Super Cup mod Barcelona.
