Vinicius Junior på prestigefyldt liste
Det brasilianske stortalent, Vinicius Junior, er blevet udtaget til Guardians liste over verdens største talenter, som man forventer kan vinde Guldbolden i fremtiden.
Den 17-årige brasilianer, som er ejet af Real Madrid, men som spiller i Flamengo, er på den 60 mand store liste, hvor man også finder to andre Real Madrid-talenter, nemlig Juvenil A-spillerne Antonio Blanco og Miguel Baeza.
Real Madrid købte i sommer Vinicius Junior for 46 millioner €, men på grund af spillerens unge alder, fortsætter han karrieren i Flamengo og er som udgangspunkt udset til at ankomme til Real Madrid i 2019.
