Valencia viser interesse for Ødegaard
Til juni udløber Martin Ødegaards lejeaftale med Heerenveen, men dette betyder ikke umiddelbart, at nordmanden kommer til at trække den hvide trøje over hovedet. I hvert fald ikke den fra Madrid. Valencia er eftersigende interesseret i at styrke sig på midtbanen, hvor klubbens nye træner, Marcelino, har udset Ødegaard som forstærkning til holdet.
Det seneste årti har forholdet mellem Real Madrid og Valencia eftersigende ikke været specielt varmt, når det kommer til indbyrdes handler. Både David Villa og Andre Gomes var på tegnebrættet i Madrid, men begge gange valgte klubben fra den spanske østkyst at sende spillerne til Barcelona.
Valencia har ønsket at lave en permanent aftale med Ødegaard, hvilket Real Madrid ikke er interesseret i, hvorfor det er en to-årig lejeaftale, som er på bordet lige nu. Også engelske Liverpool og West Ham har forhørt sig omkring talentet, men Real ønsker at udleje til et hold i La Liga, så Ødegaard kan vænne sig til den spanske liga.
