Det siger de inden Tottenham-kampen

Zidane på dagens pressemøde forud for morgendagens Champions League-kamp mod Tottenham.

Zinedine Zidane, Real Madrid:

- Nu er vi tilbage i Champions League mod et meget stærkt hold og det motiverer os blot endnu mere. Vi skal møde Tottenham to gange. I morgen bliver første gruppefinale. Begge hold står med samme antal point. Det bliver en fremragende kamp for alle, der elsker fodbold og vi går efter de tre point.

Isco, Real Madrid:

- Champions League er en speciel turnering for Real Madrid. Vi skal møde et godt hold, der spiller god fodbold, men vi vil gribe den mulighed, vi har, for at konsolidere førstepladsen i gruppen. Der skal en komplet kamp til at nappe de tre point.

Atmosfæren på holdet er meget god; holdet har en enorm selvtillid oven på sidste sæsons resultater. Vi har endnu til gode at have hele truppen klar, men det vender snart, da spillerne så småt vender tilbage fra skadeslisten.

Mauricio Pochettino, Tottenham:

- Vi står over for en unik mulighed for at teste vores egen taktiske og mentale evner mod verdens bedste hold. Vi har arbejdet hårdt frem mod, at morgendagens kamp ikke skal blive en kamp til glemmebogen, men en positiv oplevelse.

Det bliver specielt at møde Real Madrid på Santiago Bernabéu. Vi skal være forberedte på at møde et top tunet Real Madrid-hold, men samtidig være i stand til at udnytte deres svagheder og forsøge at score på dem.

Hugo Lloris, Tottenham:

- Vi har spillet flere gode kampe og skabt gode resultater, hvorfor vi naturligvis tror på os selv. Vi er mere end klar til at spille mod verdens pt. bedste hold. Vi vil nyde kampen og være aggressive. Santiago Bernabéu er et fantastisk sted at spille fodbold. Real Madrid har mere erfaring end os og kan på et hvert givent tidspunkt trykke på speederen, men vi er klar til at tage kampen op.

Toby Alderweireld, Tottenham:

- Vi har et godt hold og vi kan slå dem. Det er ikke arrogance. Jeg tror bare på mit hold. Vi spiller i Premier League, hvorfor vi hver eneste weekend møder nogle af verdens bedste hold. Vi skal tro på os selv, da der altid er en chance for at skabe et resultat mod Real Madrid. Vi vil gå ud og give dem kamp til stregen og forhåbentlig spille os til et brugbart resultat, da vores målsætning er videre avancement fra gruppespillet.

Christian Eriksen, Tottenham:

- Jeg mener ikke, at vi har noget at være bange for. Det bliver en god test for os, da vi kommer til at kunne måle vores reelle styrke mod et hold med store spillere.

Fernando Llorente, Tottenham:

- Vi skal spille op til vores allerbedste og være vågne defensivt, da Real Madrid vil udnytte en hver lejlighed. Vi skal spille med præcision, da Real Madrid eksempelvis vil straffe dumme boldtab på midtbanen. Det handler om at bevare roen mod Real Madrid, da vi nok skal spille os til chancer.

Vi ser os selv blandt verdenseliten. Der er Real Madrid selvfølgelig også. Derfor mener jeg, at holdene er jævnbyrdige; forskellene er få. 

Seneste artikler...