Målløse Madrid
Real Madrid, anført af Cristiano, Benzema, Bale, Asensio, Isco osv., kan ikke finde ud af at score mål. For første gang i 45 år, er det ikke lykkedes de hvide fra Madrid, at score mere end 3 mål i en eneste af de første 15 kampe i sæsonen, og det selvom man har en lang liste af offensive stjerne, og uden tvivl en af de bedste trupper i verden.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at Real Madrid end ikke er blandt de tre mest scorende hold i La Liga i denne sæson, hvor man har scoret 18 mål i de første 9 kampe, hvilket er ligeså mange som Celta Vigo på 10. pladsen, og færre end Barcelona, Valencia, Betis og Real Sociedad.
I seks kampe er det lykkedes at score tre mål, og i ligeså mange kampe har man scoret to mål. To gange har man kun scoret et enkelt mål, mens man for første gang siden 0-0 kampen mod Manchester City i Champions League sæsonen 15/16, måtte forlade banen uden at have scoret et eneste mål, i 0-1-nederlaget til Real Betis på hjemmebane.
Real Madrid har altid haft en god evne til at score mange mål, specielt på Santiago Bernabéu, hvilket man kan se i de seneste syv sæsoner, hvor man har har scoret mere end 3 mål syv gange (sæsonen 11/12), fire gange (sæsonen 12/13 og 13/14), fem gange (sæsonen 14/15 og 16/17), og tre gange (sæsonen 15/16).
