Florentino Pérez: Cristiano Ronaldo er vor tids Alfredo di Stéfano

Florentino Pérez var mandag aften gæst i El Larguero på Cadena SER og her vurderede han Real Madrids øjeblikkelige succes efter at man havde været det absolutte hovednavn ved The Best-gallaen i London.

Præsidenten blev spurgt ind til følgende:

Anerkendelse til Real Madrid:
- Vi har haft en god sæson og hele fodboldverdenen har givet os denne offentlige anerkendelse, som det er svært at gentage. 5 spillere på FIFA-holdet, bedste træner og bedste spiller………Sandheden er, at det er umuligt at være mere tilfreds.

Bedste periode i spidsen for Real Madrid:
- Jeg mener, at i forhold til titler er det den bedste periode. Den første epoke med Figo, Zidane, Ronaldo og Beckham hjalp os til en vigtig ændring i forhold til at blive fodboldens fremtid og vi spillede nogle spektakulære sæsoner også, men i forhold til trofæer har disse fire sidste år været de bedste. Det er også lidt resultatet af det arbejde, som vi har lagt i at få de bedste spillere til hver plads, at have de bedste i verden og i Spanien, La Cantera…..Alt dette sammen med en træner, som kender spillerne til perfektion, ved hvordan klubben er og som kan manøvrere og handle i dette på en spektakulær måde.

Cristiano Ronaldo:
- Jeg har simpelthen fortalt ham, at han er den bedste. For andet år i træk vandt han The Best, for femte gang bliver han inden for kort tid Guldbold-vinder…..Det er rigtigt, at det er meget svært. Han har fortalt, at han i 11 år har arbejdet hårdt og styrket sig maksimalt. Og selv om det er rigtigt, at spillere og holdkammerater hjælper, så er fortjenesten Cristiano Ronaldos og denne besættelse af hele tiden at forbedre sig, ofre sig og talentet gennem så mange år er meget svær. Det er mange års utrætteligt arbejde med denne sult efter sejre og det er ikke let at gentage.

I Barcelona forstår man det ikke:
- Præmierne er utvivlsomme anerkendelser. Jeg mener, at han er så komplet…..For det er ikke kun talent, det er også klasse og intelligens, man er nødt til at værdsætte denne styrke og opofrelse, at leve kun for fodbolden, at dedikere sig fuldstændig til det, ofre sig for familien og livet for dette. Det er meget svært og jeg tror, at det er det man anerkender. Jeg mener, at han er på højde med Alfredo di Stéfano i denne gyldne periode og nu går vi gennem en ny gylden periode.

Cristiano Ronaldo stemte på Modric, Ramos og Marcelo:
- Den bedste er uden tvivl Cristiano Ronaldo. Så har vi en anfører, som er spektakulær og som har forbedret sig på alle fronter i de seneste år. Og så Marcelo, som gennem fire år har været på FIFA-holdet, det er ikke noget nyt. De er spillere, som kunne have vundet Guldbolden.

Kampen mellem Cristiano Ronaldo og Messi:
- Det er også godt for fodbolden og for den spanske liga. Konkurrencen er god og ren, de to opildner den anden og de er rigtig gode, men lige nu har Cristiano Ronaldo vundet to The Best-priser….Denne konkurrence hjælper os til at den spanske liga opretholder pladsen som den bedste liga i verden.

Cristiano Ronaldos fremtid:
- Han har kontrakt, hvilket vil sige at Cristiano Ronaldos fremtid er fuldstændig stabil. I dag er anerkendelsens dag og i dag vil vi ikke snakke om de ting…..sidste år, da vi forlængede med ham i november måned, var han glad og jeg ved ikke, hvor han skulle kunne vinde mere. Vi er alle meget glade for ham og jeg er sikker på, at han vil indstille sin karriere i Real Madrid. Min mor lærte mig, at man ikke skal snakke om penge.

Femte Guldbold:
- Jeg er sikker på, at han vil vinde, for den sæson som Cristiano Ronaldo havde sidste år var spekulær. Det er umuligt, at han ikke skulle vinde, med al respekt for de andre spillere, som alle er rigtig gode. Men Cristiano Ronaldo gjorde alt sidste år og i de sidste tre måneder vandt vi alt og Cristiano Ronaldo var enestående. Vi er alle glade glade for ham og enige om, at han er den bedste. Det sammenhold, der er imellem alle og den atmosfære, som er i truppen har jeg aldrig oplevet før. De er rigtige venner, de hjælper hinanden….Dette er også en del af succesen.

Kritik af Benzema:
- Nogen går sammen om at kritisere Benzema, andre om at kritisere Zidane, andre om at kritisere Cristano, andre om Marcelo…..men det er livet. Tilhængerne ved meget om fodbold og i dag er der også de sociale medier og de almindelige medier……..De kritiserer dem, de ikke kan lide. Men jeg er tilfreds med, at Real Madrids tilhængere ved dette. Jeg sagde i El Partidazo følgende: Benzema er en blanding af Zidane og Ronaldo Nazario. Han scorer mål som Ronaldo og spiller bolden som Zidane. Han er en fornøjelse.

Larrea (Det spanske fodboldforbunds præsident, red.):
- Med Larrea snakker jeg om alt, men ikke om det, der skete i Barcelona (hvor man fik anerkendt et mål efter at bolden klart havde været ude over mållinjen, red.). Jeg så slet ikke episoden. Men det er klart, at med den teknologi, som findes, så kunne det have ført til et andet resultat. Vi er i den bedste liga og har de bedste hold, så skal resten også være det bedste. Jeg forstår slet ikke dem, som er imod at indføre teknologi. Jeg har det indtryk, at fodboldforbundet er for teknologi. Larrea fortalte mig også, at de er for det. Hvis vi giver dommerne mulighederne for at blive de bedste, så bliver de det også. Når man snakker om dommerne i dag, nedgør vi vores egen liga.

En sæsonstart med tvivlsomme resultater hjemme:
- På udebane har vi været gode og hjemme har vi været regulære. Men jeg mener, at vi i august havde en stor styrkeprøve med den spanske og europæiske Super Cup og efter det har vi nok haft en lille nedgangsperiode…Men vi starter ikke altid som de bedste, selv om vi slutter sådan. Vi tager det roligt. Vi er fortsat overbeviste om, at vi vil få en fantastisk sæson.

Bale:
- Han har en forstrækning. Han er på vej og hans besættelse for at spille hjælper ham desværre ikke. Han bør blive helt fit for fight, for vi får brug for ham, vi er kun i oktober og sæsonen er lang.

Om Kane i El Partidazo:
- Det er ikke en tanke, som er gået gennem mit hoved, at købe Harry Kane. Han er en fantastisk spiller og derudover ung. Han har mange år til at udvikle sig, men vi er glade for Benzema og hele holdet. Jeg spurgte ikke til hans pris hos Tottenhams præsident, for han ville have sagt 250 millioner €.

Om Dani Alves i El Transistor:
- Jeg sagde til Alves, at han burde have spillet i Real Madrid og han svarede, at jeg aldrig ringede til ham.

Seneste artikler...