For 10 år siden: Cavani kunne være blevet Real Madrid-spiller
Mange Real Madrid-tilhængere skriger i øjeblikket på en såkaldt klasse-angriber til offensiven og et af de navne, som ofte dukker op, er Edinson Cavani.
Den uruguayanske angriber kunne faktisk være blevet Real Madrid-spiller for 10 år siden. Det fortæller hans agent, Alexis Papasan, i en biografi, som udkommer i nær fremtid:
- Da vi stod ud af flyet, fik jeg et opkald fra Míchel, daværende træner for Castilla, Real Madrids andethold. ”Cavani; tror du, at han kan starte hos Castilla og i løbet af 6 måneder blive en fast del af førsteholds-truppen. Jeg er helt vild med ham”, men til sidst endte de med at hente Higuaín.
I stedet tog Edinson Cavani til Palermo og indledte en flot karriere i italiensk og nu fransk fodbold.
