Florentino Pérez: Manuel Sanchís vil leve for evigt blandt os

Real Madrids præsident, Florentino Pérez, udsendte i går, via klubbens officielle hjemmeside, et offentligt skriv oven på den beklagelige nyhed om Manuel Sanchís Martínez' død. Madridista.dk bringer her oversættelsen:

- I dag føler alle madridistas en dyb sorg over nyheden om Manuel Sanchís' død - en af vores legendariske spillere. Som Real Madrids præsident, vil jeg starte med at sende mine kondolencer til hans familie, kollegaer, venner og særligt hans søn, Manuel Sanchís, der om nogen fulgte sin fars eksempel som en af vores største kaptajner. 

Manuel Sanchís var et symbol på Yeyé-æraen, som altid vil have en speciel plads i vores hjerter. Han var med til at vinde klubbens sjette Champions League-titel. 

Hans vedvarende engagement, kammeratskab og passion for Real Madrid vil leve for evigt blandt dem, der var heldige nok til at være hans holdkammerater og vores fans, på hvem han leverede et uforglemmeligt indtryk. 

Han var en del af klubben i syv sæsoner, hvor han, foruden at vinde den sjette Champions League-titel, også vandt fire liga-titler og Copa del Rey. 

I dag har vi mistet en betroet personlighed, der repræsenterede alle klubbens værdier. Han var et eksempel for alle dem, der har båret, og fremover vil bære Real Madrids trikot, en af vores legendariske forsvarsspillere, der har været med til at skabe Real Madrids historie.

Florentino Pérez

Seneste artikler...