Ronaldo; "Folk har en kort hukommelse. Jeg er ikke bekymret."
Ronaldo var ligesom resten af Real Madrids trup skuffede ovenpå det andet nederlag i træk. Således blev man forvist til andenpladsen i Champions League-gruppen, som engelske Tottenham nu fører an i, med et smertefuldt nederlag på 3-1. Efterfølgende gav han et interview i pressezonen, hvilket er blevet til følgende citater;
Forfulgt af uheld
"Vi er ikke heldige. Tottenhams første mål var off-side, og det samme var tilfældet i kampen mod Girona."
Kontrakt og fremtid
"Jeg har 4 mere år tilbage af min kontrakt, men jeg ser ingen grund til at fornye eller forhandle bedre betingelser."
Krise
"Jeg ved ikke, hvorfor folk kalder det her en krise? Vi kan tabe tre eller fire kampe, men det vil aldrig være en krise. Folk må ikke glemme, hvor godt det her hold har været. De seneste 2 Champions League-titler har været Real Madrids, men folk har åbenbart en kort hukommelse. Vi kan ikke altid spille godt, og hvem ved, måske vil man om to måneder igen sige, at vi er det bedste hold."
Holdets mangler
"De spillere, vi har fået ind i denne sæson har en masse potentiale. Pepe, Morata og James gjorde os stærkere, men de nye er yngre. Det er ikke en dårligere trup, men den er mindre erfaren, og det betyder noget. Alarmklokkerne ringer ikke endnu."
Personlige præstationer
"Jeg er ikke bekymret. Jeg er rolig og glad. Men en god kamp betyder ikke noget mere. Det er målene, der tæller, så hvis man går på Google og søger efter mine mål, så er de der allesammen, så jeg er ikke bekymret."
