Bemærkelsesværdig debut til Vallejo

Jesús Vallejo fik i går sin længe ventede LaLiga-debut for Real Madrid og den spanske forsvarer leverede en meget overbevisende indsats.

Og det blev en bemærkelsesværdig debut af andre årsager også, for det var nemlig første gang i 35 år at en spanier fik debut i LaLiga for Real Madrid uden at have været opfostret i egne rækker.

I sæsonen 1982/83 fik Paco Bonet nemlig sin debut for Real Madrid efter at være skiftet fra Elche og han fik dengang tre sæsoner i klubben med i alt 44 kampe, hvilket der naturligvis er forventninger om, at Vallejo kommer til at overgå.

Jesús Vallejo – som blev købt af Real Madrid for to sæsoner siden og sidste år var på lejeophold i Frankfurt – har tidligere fået debut i Copa del Rey mod Fuenlabrada, hvor han blev udvist i de sidste minutter af opgøret.

Seneste artikler...