Casillas vinder Golden Foot-pris
Meningerne om Iker Casillas er delte, men det bør trods alt være hævet over enhver tvivl, at han har legende-status i Real Madrid for hans præstationer, mens han var på toppen i klubben.
Nu har andetvalget i Porto fået en anerkendelse for sin fine karriere, idet han får årets Golden Foot-pris, som tildeles spillere over 29 år for en lang og flot karriere.
Iker Casillas vinder prisen foran spillere som Cristiano Ronaldo, Sergio Ramos, Neuer, Messi, Robben, Thiago Silva, Luis Suárez, Yaya Touré og Pirlo.
Iker Casillas gennemlever i øjeblikket en svær periode i portugisisk fodbold, hvor han ifølge de lokale medier har mere travlt med sin mobiltelefon end med at træne.
