Isco og Carvajal klar til El Derbi
Zinedine Zidane kan glæde sig over at have både Carvajal og Isco klar til El Derbi på lørdag på Wanda Metropolitano.
Førstnævnte har været ude af spillet siden den 30. september, da man konstaterede en betændelses-tilstand omkring hjertet, som betød at højrebacken skulle holdes fuldstændig i ro, men Carvajal har på det seneste trænet fuldt med igen og han er nu klarmeldt til den vigtige kamp mod Atlético Madrid.
Det samme er Isco, som måtte forlade banen med en skade i Spaniens landskamp mod Costa Rica, men selv om den spanske midtbanespiller ikke er rejst med Spanien til landskampen mod Rusland i Skt. Petersburg, så er han klar til at spille lokalopgøret i weekenden.
