El Chiringuito: Cristiano Ronaldo vil væk fra Real Madrid
Ifølge spanske El Chiringuito vil Cristiano Ronaldo forlade Real Madrid efter denne sæson.
Portugiseren skal have bedt Florentino Pérez om at medvirke til, at et skifte kan foregå gnidningsfrit, men i Real Madrid er man som udgangspunkt ikke interesseret i at lade verdens bedste fodboldspiller slippe ud af sin kontrakt, selv om man har en lang tradition for ikke at stå i vejen for spillere, som gerne vil prøve nyt.
Det skal angiveligt være utilfreds med Real Madrids kontrakt-udspil, som har gjort udslaget for Cristiano Ronaldo, samt klubbens forsøg på at købe Kylian Mbappé i sommer.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed i spansk presse, at skrive nyheder om Cristiano Ronaldos ønske om at komme væk, men foreløbig har man ikke hørt om andet end tilfredshed med tilværelsen i Real Madrid fra portugiserens egen mund.
