Modrić klar til el derbi

Luka Modrić var igen at finde på træningsbanen med resten af truppen, i det sidste forberedende træningspas forud for el derbi. Kroaten tilbragte nemlig torsdagens træning indendørs i fitness-afdelingen, hvorfor spanske medier spekulerede i, hvorvidt Real Madrids nummer ti ville være fit for fight til lørdagens el derbi.

Det rapporteres at Luka Modrić trænede med i fuldt omfang, og at han er med når Real Madrid og Atlético Madrid skal spille første derby på Wanda Metropolitano. Der har været tvivl om flere spilleres deltagelse i derbyet, og nu venter man blot på den endelige udtagelse og startopstilling, for at se hvilke spillere der helt klar til kamp.

En anden kroat, nemlig Mateo Kovačić, meldes på nippet til at være kampklar. Han var ligesom sin landsmand med på træningsbanerne i Valdebebas, og han mangler blot den sidste godkendelse fra lægestaben, før Zidane endegyldigt kan indlemme ham i lørdagens startellever. Sikkert er det dog, at hverken Keylor Navas eller Gareth Bale bliver klar, da de stadig genoptræner efter deres respektive skader.

Seneste artikler...