Engelsk presse: Manchester United har ikke opgivet Bale

Ifølge flere engelske medier har Manchester United ikke opgivet at hente Gareth Bale tilbage til den engelske Premier League.

 

Der blev meldt om interesse allerede i sommer, men en handel blev som bekendt ikke til noget. Efter et efterår med skadesproblemer til waliseren, skulle man umiddelbart forvente mindsket interesse og en stærkt reduceret pris, men Manchester United skal angiveligt være så interesserede, at man står klar med ikke mindre end 112 millioner € for at hente ham til sommer.

 

Manchester Uniteds lægestab menes at være af den overbevisning, at de kan få bugt med Gareth Bales skadesproblemer, som på det nærmeste har gjort opholdet i Real Madrid til et mareridt.

Seneste artikler...