Bale, Kovacic og Navas tilbage i træning
Der var gode nyheder fra Zidane efter tirsdagens kamp mod APOEL. Keylor Navas, Mateo Kovacic og Gareth Bale vender tilbage til træningen i dag. Og med deres tilbagevenden vil man, afhængigt af Ramos' skadestatus, endelig have hele truppen til rådighed.
Kovacic er den spiller der har siddet ude længst, da han blev skadet allerede i den første Champions League kamp, mod APOEL for mere end to måneder siden. Hans genoptræning er næsten fuldendt, og i de seneste dage har han intensiveret sin arbejdsbyrde, og har allerede selv deltaget i træningen med resten af holdet i flere sessioner. Selvom der var spekuleret i at han allerede kunne være klar til comeback mod APOEL, viste Zidane endnu en gang den forsigtighed, han har udvist gennem hele sin tid i Real Madrid, og lod Kovacic blive hjemme.
Den mest ventede tilbagevenden må dog være Bale. Waliseren kommer tilbage efter to skader der har holdt ham ude siden landskampspausen i september. Denne skade var han ved at være ovre, da han den 10. november løb ind i endnu en skade, som altså har holdt ham ude i yderligere to uger.
Endelig er der Keylor Navas. Costaricaneren vendte tilbage fra landskampspausen i oktober, med en mindre muskelskade, som dog ikke stoppede ham fra at deltage i det første opgør mod Tottenham en uge senere. Målmanden fik herefter et tilbagefald, og har derfor ikke forsvarer målet hos Real Madrid, siden 1. oktober.
Et kampprogram der tillader rotation
Det kommende kampprogram for Real Madrid, giver Zidane mulighed for at rotere i de mindre krævende kampe, og give spilletid til de mindre brugte i truppen. De kommende to uger gælder det midtugekampe mod Fuenlabrada i Copa del Rey, og Dortmund i Champions League. Første opgør mod Fuenlabrada sluttede 2-0 til Real Madrid, og returopgøret burde kunne vindes med reserverne, mens opgøret mod Dortmund kun har økonomisk betydning, da en sejr vil give 1½ million €. I La Liga har man tre vigtige kampe, inden man drager til De Forenede Arabiske Emirater, for at forsvare mesterskabet i Klub-VM. De tre opgør i La Liga drejer sig om to hjemmekampe mod Málaga og Sevilla, mens man skal et smut til San Mamés, og Athletic Bilbao.
